SEO - Search Engine Optimization

I  valgfaget får de studerende en grundig forståelse for SEO-pyramidens 4 niveauer. De arbejder således med teknisk SEO, søgeordsanalyse, on-page optimering samt off-page optimering. Gennem analyser af eksisterende virksomheders hjemmesider og praktisk arbejde på deres egen hjemmeside opnår de indsigt i, hvordan man optimerer et websted på alle niveauer. De lærer at forstå vigtigheden af den tekniske SEO, herunder faktorer som webstedets hastighed, mobiloptimering og undgåelse af 404-sider, og hvordan disse elementer påvirker synligheden i søgeresultaterne. 

Derudover får de kendskab til forskellige gratis værktøjer, som kan hjælpe dem med disse analyser og optimeringer. I forbindelse med søgeordsanalysen arbejder de studerende med gratis værktøjer til at finde de bedste søgeord til deres målgruppe. De skriver også blogs for at øve sig i at søgeoptimere indhold på deres egen hjemmeside. De arbejder med både intern og ekstern linkbuilding for at øge synligheden og autoriteten af deres site. 

Dette forløb giver dem både praktiske færdigheder og en god forståelse af SEO’s organiske betydning for digital markedsføring.

Bliv fundet på Google – lær SEO med hænderne på tastaturet

Drømmer du om at få din hjemmeside vist øverst i Google? På Hands-on Digital Markedsføring lærer du, hvordan du arbejder professionelt og strategisk med SEO – søgemaskineoptimering. Her får du ikke bare teori, men masser af konkrete værktøjer og øvelser, der tager udgangspunkt i din egen hjemmeside.

Hvad er SEO – og hvorfor er det vigtigt?

SEO handler om at blive synlig i de organiske søgeresultater – altså dem, du ikke betaler for. Med den rigtige SEO-strategi bliver din side fundet af de rigtige brugere, på det rigtige tidspunkt, og uden at du skal annoncere for det.

Vi arbejder med hele SEO-pyramiden:

Step 1: Teknisk SEO

  • Mobilvenlighed, sikre forbindelser (SSL), URL-struktur

  • Test af loadtid, 404-sider og broken links

  • Installation og opsætning af Google Search Console

Step 2: Søgeordsanalyse

Step 3: On-page SEO

  • SEO-venlige overskrifter (H1-H3), title tags og metabeskrivelser

  • Optimering af billeder og ALT-tekster

  • Struktur, intern linkbuilding og blogging

Step 4: Off-page SEO

  • Linkbuilding og autoritet

  • Google My Business

  • Sociale medier og anmeldelser

Du lærer bl.a. at:

  • Installere og bruge gratisversionen af  Yoast SEO-plugin i WordPress

  • Udarbejde og optimere blogindlæg med høj SEO-værdi

  • Skrive indhold, der rammer både læserens og Googles behov

  • Få flere besøgende – uden at bruge penge på annoncer

Resultatet?

Du får et solidt fundament i SEO og en hjemmeside, der faktisk kan findes – og give værdi for både brugere og søgemaskiner. Du lærer at arbejde strategisk med indhold, teknik og troværdighed, så du står stærkere som digital markedsfører.

Scroll to Top